Juletræsfesten på Flynderupgård er en af de tilbagevendende begivenheder. Den afholdes altid den 2. lørdag i december kl. 11-16.

På gårdspladsen er der dans om juletræet hvor julemanden kommer forbi og uddeler godter. Julestemningen er altid i top med varm kakao, æbleskiver, gløgg og lækre flæskestegssandwich og grillpølser fra Spisestuen.

Hestevognen kører mange ture med hestevognen indtil kl. 15. Ofte er der nissejagt og i Længen kan man lave julepynt.

I boderne hos Flynderupgårds Venner kan du købe trævarer, nørklerier, syltevarer og meget mere.