KONCERT MED ENSEMBLE LYDENSKAB på Flynderupgård lørdag den 16. august kl. 13.00

2015 er 100-året for danske kvinders stemmeret og Ensemble Lydenskab præsenterer ny kompositionsmusik og klassisk musik, skrevet af kvinder.

Lydenskab giver til anledningen frokostkoncert i smukke, grønne omgivelser på Flynderupgård.

På Lydenskabs koncertprogram er værker af Line Tjørnhøj, Juliana Hodkinson, Kristina Holgersen, Kaija Saariaho, Agatha Backer Grøndahl, Maria Theresia Paradis, Liis Viira og Ida Lundén.

Lydenskab er et af de mest vedkommende og aktive ensembler af højeste kvalitet inden for ny tværkunst og klassisk musik, samtidig med at ensemblet er et interagerende, skabende og udviklende fællesskab. Lydenskab formidler den klassiske musik i nye rammer.

Medvirkende i LYDENSKAB er:

Sofia Olsson/cello
Thea Vesti/guitar
Eskild Winding/elpiano
Karolina Leedo/fløjte

Der betales normal museumsentre for adgang til koncerten, der foregår i haven på Flynderupgård.