Den smukke gamle have skal igen danne ramme om den traditionsrige Grundlovsdag. Grundlovsfesten begynder kl. 13.00, men man er velkommen i haven fra kl. 12, hvis man vil nyde sin medbragte mad. I spisehuset kan man købe håndmadder, kaffe, kringle, Grundlovsdessert og drikkevarer.

Programmet er:

Kl. 13.00 Velkomst
Fællessang ved Espergærdekoret
Hjemmeværnets musikkorps spiller
Kl. 13.45 Grundlovstale ved chefredaktør Klaus Dalgas, Helsingør Dagblad
Kl. 14.45 Borgmester Benedikte Kiær, der er formand for Conrad Nellemann og Hustrus Mindelegat, uddeler legater.
Kl. 15.00 Afslutning

Museet har åbent kl. 12.00-16.00, og der er denne dag gratis adgang.