Barn på landet – som i gamle dage
Sommerferien 2025 på Flynderupgård
Igen i år tilbyder vi aktiviteter for børn i sommerferien. Det er de fem torsdag i juli fra kl. 11-15.
Sommerferien på Flynderupgård bliver fuld af en række aktiviteter målrettet børn og voksne. Du kan prøve vores historiske lege, blive væk i vores halmlabyrint, se om du kan finde alle dyrene på gården eller prøve Flynderupgårds galopbane.
Du kan være med til at slå reb, smede et søm, deltage i sanglege, save små trædyr ud, og meget mere.
Rundvisninger og fordring af dyrene
Fire fredage kan du også komme på rundvisninger.
Fredagene den 4. juli og den 8. august – begge dage kl. 14, er det Forvalterens Rundvisning.
Tag med, når vi fodrer dyrene og kom med rundt på gården og se og oplev vores køer, får, ænder, gæs og kom med ind til vores geder i mini-zoo.
Rundvisning er gratis og vi mødes foran mini-zoo
Kaffegrosserens rundvisning
Fredag den 18. juli kl. 14
Fredag den 25. juli kl. 14
Kom og hør om Flynderupgårds historie, se vores mange dyr og hør om de forskellige personer der har boet på Flynderupgård. Vidste du fx at der har stået et stort springvand på gårdspladsen eller at der under 2.verdenskrig blev gemt film på Flynderupgård.
Rundvisning er gratis og vi mødes foran Hovedhuset.
