Vil du gerne stå af julens forbrugsræs? Og har du lyst til at give gode hjemmelavede gaver, som er både bæredygtige, klimavenlige og skabt med omhu?
Så kom med til julegaveværksted på Flynderupgård lørdag d. 6. december kl. 11-14.
I værkstedet ruller vi bivokslys og laver bivoksklude til madindpakning.
- Bivokslys soder mindre og brænder langsommere end stearin, og samtidig spreder de en mild duft af honning og et varmt og dejligt lys. Perfekte til juletiden. De er 100% bionedbrydelige og giftfri.
- Bivoksklude er fine, farverige klude af bomuld, som er infuseret med bivoks. De kan erstatte staniol og plasticfolie og kan fungere som tætsluttende låg til skåle – og så kan de bruges igen og igen i mange år. Bivoks har antibakterielle egenskaber og holder maden frisk i længere tid end anden indpakning. Se en video om bivoksklude her: https://www.facebook.com/share/v/16c7DXoBez/
Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag på Flynderupgård, hvor vi sammen skaber fine, hjemmelavede gaver til dem, vi holder af.
Tilmelding:
Tilmeld dig ved at skrive til Ida på ida.skriv.ols@gmail.com eller 26242490 Max. 35 deltagere
Pris:
Voksen: 150kr..
Børn og unge (8-14 år): 65kr. (børn under 13 år i følge med en voksen) Voksen og barn sammen: 200kr.
To voksne sammen: 280kr.
Prisen inkluderer pr. person:
Stof og bivoks til 1-2 bivoksklude
1 bivoksplade samt vægetråd (kan blive til 2-8 lys i forskellige størrelser)
Ekstra klude og bivoksplader kan tilkøbes for 30kr/stk.
Spisestuen åbner kl. 12-16, hvor man kan snolde julegodter eller nyde dagens varme ret.
Tag din nabo, ven, mor, fætter eller mormor under armen og få en hyggelig og kreativ eftermiddag på Flynderupgård.
NB: Hvis du har et særligt fad eller skål, som du gerne vil lave en bivoksklud til, så tag mål af den eller tegn omridset af den på et stykke papir og tag det med.
Vi glæder os til at skabe sammen!
Flynderupgårds Venner