Sommerferieaktiviteter for børn
Igen i år inviterer vi til sjove og lærerige sommerferieaktiviteter på Flynderupgård. De fem torsdage i juli fra kl. 11.00-15.00 er gården fyldt med oplevelser for både børn og voksne.
Prøv vores historiske lege, gå på opdagelse i halmlabyrinten, se om du kan finde alle gårdens dyr, eller tag en tur på Flynderupgårds galopbane.
Ligesom børn på landet i gamle dage kan børn hjælpe med nogle af de mange opgaver på gården. Du kan blandt andet:
🌾 Slå reb
⛵ Bygge din egen træbåd
🌱 Lave græsdukker
🔨 Smede dit eget søm i smedjen
🐐 Hjælpe med at passe dyrene
🐱 Kæle med gårdens katte
Det er gratis at deltage i aktiviteterne. Hvis du ønsker at lave en træbåd eller slå et reb, som du kan tage med hjem, koster det 50 kr.
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig sommer på Flynderupgård!
Og husk: Spisestuen har åbent , hvor du kan købe dejlig frokost, kaffe og hjemmebagt kage.
- Historiske lege
- Halmlabyrint
- Galopbanen på Flynderupgård - Det store kæpheste derby
- Barn på landet – som i gamle dage- alle torsdage i juli

