Kartoffelhøst som i gamle dage
Fra onsdag den 14. til fredag den 16. oktober kl. 11–15 inviterer Flynderupgård hele familien med ud på marken.
Her kan børn og voksne få jord under neglene og prøve kræfter med kartoffelhøsten. Den gamle kartoffeloptager vender jorden, så kartoflerne kommer frem, og så er det bare at gå i gang med at samle dem op.
Men arbejdet stopper ikke på marken. Tilbage på gården skal kartoflerne sorteres efter størrelse – præcis som man gjorde tidligere. Og de nyopgravede kartofler kan naturligvis købes med hjem.
Efterårsferie for hele familien
Ud over kartoffelhøsten byder Flynderupgård på flere aktiviteter for både børn og voksne:
Onsdag 14. – fredag 16. oktober kl. 11–15
- Kl. 11.00 og 13.30: Kom med ud på marken og tag kartofler op
- Kl. 14.30: Kom med forvalteren rundt på gården og fodr dyrene
- Lav kastanjedyr
- Prøv kræfter med kartoffeltryk
- Prøv at moste æbler
- Prøv havrekværnen
- Lav pandekager over grill
- Køb nyrøgede sild
Det er en efterårsferie, hvor hele familien kan være med – og hvor man både kan lære, lege, arbejde med hænderne og få et indblik i livet på landet i gamle dage.
Smag på kartoflen i Spisestuen
Spisestuen på Flynderupgård holder åbent onsdag til søndag og serverer i efterårsferien blandt andet kartoffelsuppe og pølser med kartoffelsalat.
Så der er rig mulighed for at kombinere en tur på marken med en hyggelig frokost på gården.
Kartoffelferie på Flynderupgård
14.–16. oktober 2026 kl. 11–15
Flynderupgård, Agnetevej 9, 3060 Espergærde
Læs mere på www.flynderupgaard.dk
