|
|
|
Flynderupgårds Venners nyhedsbrev Februar 2025
Læs i dette nyhedsbrev om:
Vinterferie i uge 7 Generalforsamling den 19. marts - husk at betale kontingent Stalden klar til køerne Velkommen til Gitte Gerner Eriksen Vintersysler på gården Sjovt smedekursus Mange spændende arrangementer i 2025 Tak for hyggelig fortælleaften
|
Husk get-together akvarelmaling
|
www.flynderupgaardsvenner.dk
|
|
|
|
|
Vinterferie med små uldfår, fuglekasser og bingo
Igen i år inviterer vi børn og deres voksne til at hygge sig inden døre med flere forskellige aktiviteter. I Længen kan du lave nålefilt (man filter med nåle), karte uld og lave små får af ulden, deltage i strikkecafeen eller brodere på pap. Der er også mulighed for at tegne og male. Du kan som sædvanligt også bygge et fuglehus eller en lille båd. Det sker i værkstedet.
|
I Hovedhuset er der børnebingo kl. 13. I spisestuen kan du købe frokost, kaffe, te, varm kakao, og meget mere.
|
Vi har aktiviteter kl. 11—15: Torsdag den 13. februar Fredag den 14. februar Lørdag den 15. februar
|
Flynderupgård og Spisestuen har åbent: Torsdag-søndag kl. 12-16
|
|
|
|
Velkommen til et nyt år på Flynderupgård og sammen med Flynderupgårds Venner.
|
HUSK at betale kontingent for 2025
Så er det tid til at indbetale kontingentet for 2025 – betal venligst senest 1. marts. Enkeltmedlemsskab 100 kr. Familiemedlemsskab 150 kr. Indbetales på foreningens bankkonto: 1551 9627456. Som noget nyt har foreningen fået eget Mobilepay, så du kan også indbetale på 48155. Skriv venligst at det gælder kontingentet for 2025.
|
|
|
Generalforsamling onsdag den 19. marts 2025
Vi afholder generalforsamling i foreningen Flynderupgårds Venner
|
onsdag den 19. marts 2025.
|
Vi starter med spise sammen fra kl. 17.30. Tilmelding senest den 14. marts på info@flynderupgaardsvenner.dk eller på tlf. 40 20 12 21. Betaling direkte i Spisestuen på selve aftenen. Kl. 18.30 begynder Generalforsamlingen, der afholdes i Længen. Dagsorden vil sidst i februar kunne læses på www.flynderupgaardsvenner.dk Kl. 19.30 vil leder Michael Gyldendal fortælle lidt om fremtidsplanerne for Flynderupgård.
|
På gensyn den 19. marts – husk at betale kontingent!
|
|
|
|
Nyt fra stalden
Renoveringen af stalden har været et langsigtet projekt - det er det i hvert fald blevet. Lige nu er køernes del af stalden klar. Der er sat nye gitre op, nye elektroniske vandkopper tilkoblet, der er fyldt op med dybstrøelse så køerne står godt og lunt. Den nye staldafdeling kan deles op efter behov, så der kan skabes både en syge/kælveboks og en boks til kalve. Der kommer dog ikke kalve i år, men det kan vi håbe på, at der gør til næste år, nu hvor den del af stalden er klar. Nu når køerne er flyttet, kan fårene komme over hvor køerne hidtil har stået. Så bliver der lidt mere plads til dem. Grisestalden er endnu ikke sat i stand, og den trænger virkelig. Men lige nu er der ikke penge til det. Vi håber dog stadig på at der kommer en par smågrise til opfedning senere på foråret, hvis og når den udendørs fold bliver klar.
|
|
|
|
Velkommen til Gitte i Spisestuen
Da Spisestuen åbnede efter nytår den 6. februar, kunne vi sige velkommen til Gitte Gerner Eriksen, der er ny ansat i Spisestuen. Gitte er ansat på 30 timer om ugen. Velkommen til dig, Gitte – vi glæder os til samarbejdet!
|
|
|
|
Vintersysler på værkstederne
De flittige frivillige har ikke ligget på den lade side det sidste stykke tid, selvom det været og stadig er vinter. Mændene har ryddet grundigt op og bygget nye hylder til søm og skruer på værkstedet. Også alle forsatsvinduerne i deres værksted er sat i stand, der er kalket og der ser så fint ud. De har også forberedt materialer til vinterferien – byggesæt til fuglekasser og små både. I Nellemannstuen er der også blevet forberedt til vinterferien, og samtidig er der både strikket og syet til salg i butikken, og der er produceret en hel del syltetøj. Også udendørs bliver der gået til den. Ude og -haveholdet er gået i gang med at beskære en hel del selvsået ahorn, og lignende. Vi er startet på stenhøjen ved den ene gavl, og fortsætter de følgende mandage med også at beskære æbletræerne i parken.
|
|
|
|
|
|
|
Tak for en hyggelig - og uhyggelig fortælle- og nørkleaften
Onsdag den 29. januar havde vi inviteret til fortælleaften med uhyggelige historier, strikketøj og lækker varm hyldebærsuppe. Vi var nok lidt op i mod VM i håndbold, men os, der mødte, havde det rigtig hyggeligt! Det kunne sagtens være noget vi prøver igen, måske til næste januar?
|
|
|
|
|
Sjovt og lærerigt smedekursus
Mandag den 10. februar havde vi fået Jonas fra Gurredam-spejderne til at komme til Flynderupgård for at lære nogle af os frivillige lidt om smedningens svære kunst. Det var rigtig sjovt at prøve at stå med det meget varme jern og forme det til små ildragere eller noget, der prøvede at ligne... Nu er vi flere der kan en lille smule basis-smedning, så måske kan vi åbne smedjen lidt oftere...
|
Men vi vil stadig gerne have en fast smed, så kom bare frit frem..!
|
|
|
|
|
|
Mange spændende aktiviteter i år!
Som altid kan I glæde jer til mange spændende arrangementer i år. Flynderupgård og Spisestuen er ved at planlægge arrangementer den sidste onsdag i hver måned, og det første bliver den 26. februar, hvor der inviterestil en spiseaften med omdrejningspunkt ”Frk. Jensens Kogebog”. Arrangementet er primært for voksne, men planen er at de kommende spiseaftner vil være for børnefamilier, som foruden selve maden også vil byde på forskellige aktiviteter, som fx at sige godnat til dyrene.
|
Læs mere på www.flynderupgaard.dk når vi nærmer os den 26.2.
|
Årsplanen er i øvrigt spændende som altid, med gode gamle, traditionelle og hyggelige arrangementer. Bl.a. kan nævnes: Vinterferie i uge 7 (torsdag, fredag og lørdag) Dyrenes dag 26. april Grundlovsdag 5. juni Sommerferieaktiviteter torsdage i juli Høstmarked 13. september Efterårsferie i uge 42 Mortensaften november Juletræsfest 13. december
|
Bestyrelsen håber også at kunne tilbyde den årlige udflugt i juni, måske en spiseaften med plankelaks mv. Mere om dette senere.
|
|
|
|
|
HUSK akvarel-get-together
Der er foreløbig planlagt fire torsdag hvor du har mulighed for at male inden døre, uden døre, sammen med andre eller for dig selv. Flynderupgård åbner Længen torsdagene 27FEB, 13MAR, 27MAR og 10APR - med mindre, der er andre arrangementer, som benytter faciliteterne. Der er ingen adgangskrav eller undervisning, du kommer bare med dit eget grej og slår dig ned. Dørene er åbne kl. 12-16 og der er fri entre. Du medbringer dit eget grej, og rydder naturligvis op efter dig.
Læs mere på www.flynderupgaardsvenner.dk
|
|
|
|
|
Vidste du…
At du støtter Flynderupgård via et medlemskab af Flynderupgårds Venner. Måske har du venner eller familie, der også har lyst til at støtte?
|
Så kontakt os og meld dig ind via info@flynderupgaardsvenner.dk
|
|
|
Næste arrangement:
- Aktive vinterferiedage i uge 7
13., 14. og 15. februar
- Generalforsamling den 19. marts
|
|
|
På glædeligt gensyn på Flynderupgård
|
|
|
|
|
|